Et fint overblik over samfundsfarmacien

Granås AG, Bakken K, red.
Samfunnsfarmasi – legemiddelbruk og farmasøytisk
profesjonsutøvelse
300 s. Fagbokforlaget 2010.
ISBN 978-82-450-0798-5

Lad det være sagt med det samme, det er flot, at det er lykkedes at få 25 forfattere til at skrive en lærebog over faget samfundsfarmaci. Det er flot, fordi det er så umådeligt svært. Jeg ved det, fordi drømmen om at skrive en lærebog til vore farmaceutstuderende ved Det Farmaceutiske Fakultet i København har været diskuteret ved flere lejligheder de seneste 15 år, men det omfattende materiale og den alt for knappe tid har altid ført til bristede drømme. At bogens forfattere samtidig repræsenterer en bred gruppe af interessenter dækkende universiteterne, myndighederne, apotekerne, industrien og faglige organisationer har sikkert ikke gjort redaktionsarbejdet lettere med hensyn til såvel fagligt indhold, interesser og skrivestil. Norske farmaceutstuderende kan således glæde sig over denne lærebog, som giver et fint overblik over samfundsfarmacien i en norsk kontekst, og som vil bidrage med et fælles begrebsapparat for de fremtidige farmaceuter.

Bogen er inddelt i fem dele og indledes med farmaciens historie, professionens udvikling og nuværende arbejdsområder. At have kendskab til sin historie og professionens ansvar er basis for enhver professionsidentitet og derfor essentielt i en lærebog, som skal forme fremtidens farmaceuter. At beskrive forskellige jobfunktioner for farmaceuter er ligeledes et klogt træk i bogen. Ikke så meget på grund af de enkelte jobbeskrivelser i sig selv, da disse jo ændres kontinuerligt, men mere på grund af det faglige overlap mellem forskellige sektorer, som dette illustrerer.

Bogens anden del omhandler lægemidler og lægemiddelanvendelse. Der indledes med en gennemgang af lægemiddeludviklingen, hvilket i sig selv kunne udgøre en selvstændig lærebog. Konsekvensen af den korte gennemgang er, at kapitlet forekommer overfladisk, specielt gennemgangen af kliniske forsøg er ikke fyldestgørende. Måske skulle kapitlet helt have været undgået, da en fyldestgørende gennemgang primært vil henvende sig til den kliniske farmaci. Der kunne så have været brugt meget mere plads på de samfundsfarmaceutiske kerneemner herunder kommunikation og information, som udgør de næste kapitler. Her kunne medicinsk markedsføring med fordel have været placeret, hvilket ville gøre det mere naturligt at inkludere mange af de moderne markedsføringsmekanismer, som ikke berøres, eksempelvis anvendelse af internettet og mobiltelefoni til information og markedsføring. Internettet inddrages heller ikke i beskrivelsen af distribution af lægemidler – hverken lovlig eller ulovlig distribution eller hele problemstillingen med falsk medicin, der distribueres via internettet. Det er ellers områder, man må forvente, at fremtidens farmaceuter har en væsentlig indsigt i. I de næste kapitler behandles bivirkninger og forgiftninger. Bivirkningsovervågning og kundskabsdannelse på baggrund af bivirkningsrapportering fra såvel industri som patient er vigtige og centrale emner for den fremtidige farmaceut. Det efterfølgende korte kapitel om forgiftninger synes malplaceret inden for samfundsfarmacien, det tilhører snarere enlærebog i farmakologi eller toksikologi. Kapitlet om lægemiddelbrug i befolkningen er en flot gennemgang af diverse metoder til registrering og opgørelse af lægemiddelforbrug, herunder farmakoøkonomi.

Bogens tredje del omhandler lægemiddelbrugeren med fokus på sundhed, sygdom, sociale levevilkår, lægemiddelanvendelse generelt og lægemiddelbehandling i forskellige livsfaser. Denne del er fyldestgørende og spændende skrevet og vil sikkert skabe en masse entusiastiske farmaceutstuderende. Jeg undrer mig dog meget over, at så centrale emner som afhængighed, misbrug og doping ikke beskrives indgående, idet disse emner udgør en kerneproblematik i den farmaceutiske praksis.

Del fire behandler myndighederne og sundhedstjenesten. Dette er en obligatorisk og god gennemgang, som med fordel kunne have været lagt ind i del 1 efter gennemgangen af professionen og jobfunktioner.

Endelig afsluttes bogen med et indblik i global sundhed og lægemidler i et globalt perspektiv. Dette er vigtigt, specielt fordi bogen er meget «norsk» i sine beskrivelser og eksempler, og det internationale perspektiv kunne med fordel have været skrevet ind i teksten flere steder, f.eks. kunne det have været fint med en oversigt over de norske myndigheders og lovgivningens relation til europæisk lovgivning og instanser som NICE, EMA, FDA, etc.

Overordnet set er den ovenfor anførte kritik nok ikke noget, den gennemsnitlige farmaceutstuderende vil lægge mærke til. Men skulle man få en stærk interesse for det samfundsfarmaceutiske forskningsfelt, så rækker bogen ikke langt, fordi den ofte mangler en dybere teoretisk tilgang. Dette kompenseres der imidlertid for, idet der efter hvert kapitel henvises til supplerende litteratur.

Undervisningen i samfundsfarmaci i Norge og Danmark er ikke ens, og derfor vil min sidste kritik måske ikke være relevant i en norsk sammenhæng. Men jeg savner et kapitel, der gennemgår de samfundsfarmaceutiske forskningsmetoder, hvor de studerende introduceres for såvel kvalitative som kvantitative forskningsmetoder, herunder interview, spørgeskema, andre registerundersøgelser, dokumentarisme, aktions forskning etc., det er nemlig centrale emner i den danske uddannelse af samfundsfarmaceuter.

«Samfunnsfarmasi – legemiddelbruk og farmasøytisk profesjonsutøvelse» er en god overordnet indføring i det samfundsfarmaceutiske emneområde. Jeg ville, som det fremgår ovenfor, måske have valgt at fokusere lidt anderledes inden for nogle områder, men det kan både skyldes nationale forskelle og personlige præferencer, og det skal ikke overskygge det faktum, at norske farmaceutstuderende har fået en grundbog i samfundsfarmaci, noget danske farmaceutstuderende længe har ønsket sig. Et rigtig stort tillykke med det!

 (Publisert i NFT nr. 9/2010 side 31.)