En klinisk farmaciuddannelse målrettet sygehussektoren
Syddansk Universitet (SDU) i Odense udbyder fra sommeren 2007 en ny kandidatoverbygning, der giver titlen cand.scient.pharm. i klinisk farmaci. 20 norske reseptarer fra Høgskolen i Oslo og en enkelt dansk farmacistuderende er optaget på studiet. Det vil sikkert undre mange, at SDU starter et ny kandidatretning baseret på en gruppe norske studerende og derfor vil vi gerne fortælle om vores nye uddannelse og forklare, hvordan de norske reseptarstuderende ender med at fortsette deres uddannelse i Odense.
— Kun en spesialisering innen klinisk farmasi
— Cand.scient.pharm.-utdanningen er ingen snarvei til provisorfarmasøyt, men en spesialisering innen klinisk farmasi, påpeker NFF-leder Anne Markestad.
Leder i Norges Farmaceutiske Forening, Anne Markestad, sier til NFT at hun synes det er flott at farmasøyter tar videreutdanning.
— Bachelorgraden i farmasi gjør det mulig å bygge på graden med annen utdanning og dette er viktig for å åpne nye karrieremuligheter for reseptarer. Markestad påpeker imidlertid at Michael Due Larsens uttalelser om autorisasjon krever en utdyping.
Norske reseptarer er allerede autorisert som farmasøyter i Norge og som følge av det har de også rett til å arbeide som reseptar i Sverige og Finland. Det kreves ingen ytterligere autorisasjon for å arbeide som sykehusfarmasøyt i Norge. Kravet om at tilsynsfarmasøyt skal være cand.pharm. vil mest sannsynlig bli fjernet i ny forskrift. Det er opp til arbeidsgiver å vurdere kvalifikasjonene til den enkelte arbeidssøker og om vedkommende er kompetent til å utføre det arbeidet hun/han skal bli satt til, forklarer hun.
Slik regelverket for autorisasjon av farmasøyter i Norge er per i dag, vil en norsk bachelor i farmasi som bygger på sin utdanning med en cand.scient.pharm. fra Danmark ikke kunne bli autorisert som provisorfarmasøyt i Norge. Cand.scient.pharm.-utdanningen er ingen snarvei til provisorfarmasøyt, presiserer Anne Markestad.
Tekst: Michael Due Larsen, cand.pharm., studieleder,
Syddansk Universitet, Odense, Danmark
Uddannelsen cand.scient.pharm. er en overbygning på SDU's egen bacheloruddannelse i lægemiddelvidenskab, men også bachelorer i farmaci fra Københavns Universitet og farmacibachelorer fra Norge og Sverige har mulighed for at blive optaget. Uddannelsen er forankret ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved SDU i Odense sammen med uddannelser i blandt andet idræt, klinisk biomekanik, folkesundhedsvidenskab og lægestudiet. Underviserne vil være fakultetets allerede nu tilknyttede læger og farmaceuter samt eksterne undervisere.
Undervisningen vil foregå i tilknytning til Odense Universitetshospital i et studiemiljø med studerende fra fakultetets øvrige sundhedsuddannelser.
Målrettet hospitalssektoren
I forhold til farmaceutuddannelsen fra det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet (tidligere Danmarks Farmaceutiske Universitet) er cand.scient.pharm.-uddannelsen målrettet hospitalssektoren, men lægemiddelindustrien vil også kunne ansætte de nye kandidater - specielt til de fagområder hvor medicinindustrien har kontakt til klinikken. De sundhedsvidenskabelige fag vil i kraft af studiets tilknytning til hospitalet få mere vægt og der er således omfattende kurser i human patofysiologi, rationel farmakoterapi og evidensbaseret lægemiddelanvendelse. Mindre vægt får de naturvidenskabelige kurser i kemi og de teknologiske farmacifag. Specialet er normeret til et halvt årsværk. Studieophold på apotek i primærsektoren er erstattet af hospitalsklinik, således at den teoretiske undervisning følges op med klinisk praktik moduler, som til sammen udgør et halvt år. Den fulde studieplan for cand.scient.pharm.- uddannelsen og SDU's bacheloruddannelse i lægemiddelvidenskab er at finde på:
www.sdu.dk/Uddannelse/Uddannelsesoversigt/Kandidat/Klinisk_farmaci.aspx
Kontroversiel uddannelse
At uddannelsen er kontroversiel og muligvis også vil give anledningen til debat i Norge kommer ikke bag på os. I Danmark har det Farmaceutiske Universitet haft eneret på lægemiddelrelaterede uddannelser og SDU har endnu heller ikke fået lov til at anvende farmaceuttitlen. Monopolbruddet er ikke det eneste kontroversielle aspekt, hertil kommer også at kandidatuddannelsen er specialiserende og ikke en enhedsuddannelse som det klassiske farmaceutstudium. Det vil sige, at kandidaterne allerede som nybagte kandidater er specialiserede. Hidtil har farmaceuter skulle efteruddanne sig til de kliniske kompetencer og vægten i uddannelsen har været de kemiske og produktionstekniske fag.
Ikke markedsført i Norge
SDU's egne studerende afslutter først deres bachelor i lægemiddelvidenskab om to år. At vi optager norske reseptarer kommer således som en glædelig overraskelse for os og det skal nok ses som en tyvstart på vores uddannelse. Vi har ikke markedsført uddannelsen i Norge, men det er de studerende selv, som har henvendt sig. Trenden i Europa er at professionsbachelorer kan optages på universitets uddannelser ved at tage et akademisk brobygningsforløb, hvilket dette års norske reseptarstuderende også skal gennemføre for at kunne optages på kandidatuddannelsen.
Autorisation og titel
Vores bekymring er selvfølgelig titel og autorisationforhold for de kommende kandidater. I Danmark har sygehusfarmaceuter ingen autorisation som i Norge og derfor vil vores sygehusapoteker og lægemiddelvirksomheder umiddelbartkunne ansætte cand.scient.pharma'er. Vi har stor respekt for de studerende som kaster sig ud i denne danske uddannelse med uafklarede autorisationsforhold i Norge. Vi har dog en forhåbning om at de norske sygehusapotekere, ligesom de danske, vil kunne se værdien af denne specialiserede kliniske farmaciuddannelse. Det må blive de studerendes flid og SDU's evner som uddannelsesinstitution, som på sigt skal sikre de studerende de rette titler og autorisationsforhold. Det er vi overbeviste om vil lykkes og derfor starter SDU uddannelsen cand.scient.pharm. i klinisk farmaci i efterårssemesteret 2007.
Figur 1. Syddansk Universitets cand.scient.pharm.-uddannelse i klinisk farmaci. Opstarter september 2007 med 21 danske og norske studerende.
Figur 2. Syddansk Universitets lægemiddelvidenskapelige bacheloruddannelse. Startede 2006 der er indskrevet 28 studerende og i 2007 starter 23 studerende.
(Publisert i NFT nr. 9/2007 side 10–11.)