NFFs fane

Morten Nyegaards tale til fanen ved festmiddagen er aktuell også i 2008. Han sa blant annet: 

«Mine Herrer!
At Kampfæller samles under eget Banner er en Skik af meget gammel Oprindelse. Et Banner er et synligt Sammenknytningsmiddel, som samtidig virker opmuntrende og kraftindgydende.

Vor Fane staar der fuldt færdig, ikke for at smigre vor Forfængelighed, som Tant og Fjas, men for at virke gjennem sine Symbolers indre Betydning.

Som den offentlige Sundhedspleies Tjenere valgte vi Sundhedens Gudinde som vort Symbol, og som Alvorets Mænd, men dog med et aabent Blik for Skjønhedssiderne ved vor Stilling valgte vi at omkrandse vor Gudinde med Floras yndige Børn. Vi valgte ikke Roser og Lillier, hvilket hun, smuk som hun er, kunde fortjene at omslynges af, men vi valgte Blomster, som samtidig med at de minde os om vore unge Dage, da vi streifede om i Mark og Skov for at berige vore Kundskaber i Botaniken, ogsaa minde om Farmaciens Ælde og Stillingens Alvor.

Vi valgte Asklepios' Datter, Hygiea, til Symbol for at betegne, at en Farmaceuts rette og sande Opgave er at arbeide i hendes Tjeneste, ikke i Merkurs. Vi har dermed villet betegne den Retning, i hvilken Farmaciens Udvikling hos os bør gaa.

Vi valgte Natskyggen og Bulmeurten, som den store Almenhed ikke anser for Prydplanter, men som snarere skulde minde om det gamle Navn Giftblandere. Vi valgte dem for at betegne, at et beskedent Ydre ikke betinger Mangel paa indre Værd.

Den prangende røde og den uskyldrene hvide Papaver, den mørkeblaa Akonit og den purpurrøde Digitalis sammen med Inula og Arnika have for os sin store Betydning. De minde os om, at skjønt Farmaciens første Udøvere hørte hjemme langt oppe i Fortiden, og at, skjønt der til disse Blomster knytter sig Erindringen om store Seire paa vor Videnskabs Felt, saa ligger der endnu store uløste Opgaver foran os. Medens den store Masse blot fæster sig ved disse Blomsters smukke Ydre, forstaar vi at skatte deres indre Værd. De skulde minde os om, at det er Farmaceutens Opgave stedse at udforske Naturens Frembringelser for at opspore det virksomme Princip, der kan finde en Anvendelse i Hygienens Tjeneste.

Ansvarsfulde og tunge ere Farmaceutens daglige Kaldspligter, og hans daglige Dont er ofte aandsslappende, men søger han Sandhed og Lys, skal han føle, at i den store Ørken af den Uendelighed af store og smaa Hensyn og Pligter, som Stillingen fører med sig i maaske større Grad end nogen anden, der er Videnskaben den Oase, hvor han kan søge hen for at finde Opmuntring og Styrke til fortsat Arbeide. Har han det rette Blik for Skjønhedssiderne ved sin Stilling, skal hans ofte tunge Kaldspligter falde lettere for ham at udføre.

Maatte da denne Fane vidne for os om de Krav, der stilles til enhver af os! Maatte den saavel i Alvorets som i Glædens Timer minde os om, at netop fordi vor Stand er forholdsvis faatallig, tør ingen savnes, naar Banneret er løftet, og dette være stedse løftet for at vise, at den norske Farmacis rette Bane er en fortsat videnskabelig Udvikling! 
Dog saa tilslut, en Skaal for vor nye Fane!»

Etter talen ble fanen hilset med et nidobbelt hurra og en egen sang der et av versene lød slik: 

Ser vi op til vor Gudinde
I vort unge Banners Felt,
Skal vi Kraft i Bægret finde,
Som hun fuldt for os har hældt.
Sommerhimlens rene Farve
Speiles i det lyse blaa,
Og de Blomster, der vi arve,
Fremtids-Glæde for os spaa!

Kilde:
Harald Brun: Norges Farmaceutiske Forening 1858–1923. 
Beretning om foreningens virksomhet. Kristiania 1923.

(Publisert i NFT nr. 3/2008 side 29.)